join the campaign


join the campaign


Kampagner for Uffe og Fogh

I 1998 og 2001 var jeg en del af teamet omkring gennemførelsen af Venstres valgkampagner, først for Uffe Ellemann-Jensen og senere for Anders Fogh Rasmussen. I Uffes valgkamp blev der blandt andet introduceret en ny måde at føre kampagne på, hvor man kørte landet rundt i bus sammen med journalister – en tilgang, der dengang …

I 1998 og 2001 var jeg en del af teamet omkring gennemførelsen af Venstres valgkampagner, først for Uffe Ellemann-Jensen og senere for Anders Fogh Rasmussen. I Uffes valgkamp blev der blandt andet introduceret en ny måde at føre kampagne på, hvor man kørte landet rundt i bus sammen med journalister – en tilgang, der dengang var ny og opsigtsvækkende.

Valget i 1998 var en stor skuffelse, da Venstre manglede ganske få stemmer for at vinde. Jeg var på Christiansborg på valgaftenen, og stemningen var intens. Uffe tabte og valgte efterfølgende at trække sig – den bedste statsminister, vi aldrig har haft.

Anders Fogh Rasmussen tog over, og organisationen blev justeret til frem mod valget i 2001. I forbindelse med EURO-afstemningen i 2000 var jeg privatchauffør for Anders Fogh, og det var lærerigt og inspirerende at opleve hans disciplin, fokus og jordbundenhed på tæt hold. Valget i 2001 endte som bekendt med en klar sejr og var starten på en lang og succesfuld periode for Venstre.

admin

admin

Previous Post Hvorfor Liberal Alliance?
Next Post Politisk aktivitet

Related Posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *