Da jeg startede på Favrskov Gymnasium i 1992, havde jeg allerede hjemmefra en stor interesse for politik. Min far, Christian Møller-Nielsen, var politisk aktiv og har siden haft samlet imponerende 24 år som folkevalgt for Venstre i Aarhus Amtsråd, Regionsrådet i Region Midtjylland og byrådet i Favrskov Kommune. Min politiske holdning var (og er) grundliberal, …
Da jeg startede på Favrskov Gymnasium i 1992, havde jeg allerede hjemmefra en stor interesse for politik. Min far, Christian Møller-Nielsen, var politisk aktiv og har siden haft samlet imponerende 24 år som folkevalgt for Venstre i Aarhus Amtsråd, Regionsrådet i Region Midtjylland og byrådet i Favrskov Kommune.
Min politiske holdning var (og er) grundliberal, og jeg ønskede at engagere mig i Venstres Ungdom for at lære mere. Da der ikke fandtes en lokalforening i området, kontaktede jeg VU, og kort tid efter var jeg med til at stifte Venstres Ungdom i Hadsten/Hinnerup. Jeg blev formand og fik gennem flere år mulighed for at lære arbejdet i et politisk parti – både organisatorisk og politisk.
Da jeg flyttede til Aarhus for at læse statskundskab, blev jeg formand for Venstres Ungdom i det daværende Aarhus Amt og senere også formand for amtsformandsforummet. Senere havde jeg en periode i Venstres Ungdoms landsstyrelse under formanden Troels Lund Poulsen.
Jeg har samlet set brugt mange år og utallige timer i Venstre og Venstres Ungdom, og jeg fortryder intet af det. Man lærer meget om ansvar, samarbejde og politisk håndværk – erfaringer, man kan tage med sig videre i livet.







