Der bliver talt meget om at øge produktivitet og konkurrenceevne til gavn for hele samfundet. Alligevel gør vi år efter år det stik modsatte af, hvad der virker: Vi læsser mere bureaukrati oven på dem, der skaber værdierne. Jeg har været erhvervsaktiv i 25 år, de sidste otte år som iværksætter med salg af cykelhjelme …
Der bliver talt meget om at øge produktivitet og konkurrenceevne til gavn for hele samfundet. Alligevel gør vi år efter år det stik modsatte af, hvad der virker: Vi læsser mere bureaukrati oven på dem, der skaber værdierne.
Jeg har været erhvervsaktiv i 25 år, de sidste otte år som iværksætter med salg af cykelhjelme i hele Europa. Jeg har mærket på egen krop, hvordan regler, dokumentationskrav og kontrol langsomt men sikkert suger energien ud af virksomhederne. Ikke fordi virksomhederne ikke vil tage ansvar, men fordi systemet er blevet tungt og selvforstærkende.
Tidsregistrering – et sisyfosarbejde
Tag tidsregistrering som eksempel. Baggrunden er en EU-dom om arbejdstidsdirektivet, men i Danmark har vi valgt en implementering, hvor næsten alle i praksis forventes at registrere arbejdstid løbende. Det bliver til millioner af registreringer – uge efter uge. Produktiviteten falder, irritationen
stiger.
Hvorfor er der ingen, der spørger: Hvem gavner det? Hvis man er timelønnet eller sælger sine timer, har man i forvejen et system til det. Men hvad med resten? Hvem gavner det, at en funktionær nidkært skal logge sine timer? Ingen.
Web-til…hva’? Webtilgængelighed!
Har du hørt om webtilgængelighedskravene? Nej vel? Det er krav om, at digitale løsninger skal kunne bruges af alle – også mennesker med handicap. Det indebærer i praksis, at hjemmesiden skal kunne betjenes med tastatur (uden mus), skal fungere med skærmlæser og have en bestemt struktur og tydelig kontrast og tekst. Kravet gælder allerede nu for danske webshops.
Er man en mindre virksomhed, der har fuldt fokus på driften og udviklingen af forretningen, kommer sådanne krav lige så belejligt som en gammel telefon-backup i Statsministeriet.
Hvorfor er der ingen, der spørger: Kan vi hjælpe medborgere med handicap på en anden måde? Kunne man forestille sig, at virksomhederne selv besluttede, om det var noget, de ville fokusere på, eller at man benyttede sig af den mulighed, der ligger lige for – AI-baserede hjælpemidler?
Selv små virksomheder og foreninger bliver mødt af tekniske krav, som i praksis kræver konsulenter, juridisk rådgivning og løbende opdateringer. Og bøder i 100.000 kr.-klassen for manglende overholdelse kan have fatale konsekvenser.
Ingen er imod hensynet til mennesker med handicap – tværtimod – men kravene er designet uden blik for proportionalitet og virkelighed.
Systemet er selvforstærkende
Problemet er større end de enkelte regler. Det er systemisk. Hver dag sidder tusindvis af dygtige embedsfolk og producerer nye retningslinjer, bekendtgørelser og vejledninger. Hver for sig velmente. Samlet set kvælende. Og næsten ingen har ansvar for at fjerne det, der ikke virker længere.
Men problemet starter ikke i embedsværket. Det starter primært på Christiansborg. For når politikerne år efter år vedtager flere krav, flere kontrolpunkter og flere særregler, så er det ikke mærkeligt, at maskinrummet producerer mere papir. Og så får vi et system, der fodrer sig selv og får vokseværk.
Det er et politisk problem. Og derfor kræver det politiske løsninger. Som en begyndelse har Liberal Alliance netop fremlagt et katalog med 100 konkrete regler og krav, der bør afskaffes.
Vi har brug for et grundlæggende opgør med forestillingen om, at mere kontrol automatisk giver bedre resultater. Vi har brug for langt mere tillid til borgere og virksomheder – og langt større fokus på at rydde op, forenkle og afskaffe.
Her kan teknologi og kunstig intelligens være en del af løsningen. Ikke som et quick-fix, men som et værktøj til at automatisere rutineopgaver, forbedre kvaliteten i den offentlige sektor og frigøre tid – både hos myndigheder og virksomheder. Men kun hvis vi samtidig tør fjerne regler. Ellers digitaliserer vi bare bureaukratiet.
Mens USA og Kina buldrer derudad, diskuterer vi endnu et skema, endnu en registrering, endnu et krav. Det har Danmark ikke råd til.
Hvis vi mener alvorligt, at Danmark skal være et af verdens bedste lande at starte og drive virksomhed i, så skal vi også skabe rammer, hvor initiativ belønnes, og hvor virksomheder får frihed til at tage ansvar – uden at blive kvalt i regler.
Frihed og ansvar hænger uløseligt sammen. Men uden frihed drukner ansvaret i papirarbejde.
af Kim Møller-Nielsen
Folketingskandidat for Liberal Alliance i Østjylland
