join the campaign


join the campaign


formueskat er gift for iværksætteriet

Formueskatten er tilbage i den politiske debat. Ikke fordi den er en god idé. Ikke fordi den virker. Men fordi den scorer point i en meningsmåling. Det siger desværre en del om niveauet. Socialdemokratiet og dele af venstrefløjen har i årevis flirtet med at genindføre formueskat. Under valgkampen i 2007 var den på bordet. I …

Formueskatten er tilbage i den politiske debat. Ikke fordi den er en god idé. Ikke fordi den virker. Men fordi den scorer point i en meningsmåling. Det siger desværre en del om niveauet.

Socialdemokratiet og dele af venstrefløjen har i årevis flirtet med at genindføre formueskat. Under valgkampen i 2007 var den på bordet. I 2011 kom millionærskatten som en del af S og SF’s økonomiske plan “Fair Løsning”. I 2019 pressede Enhedslisten, SF og Alternativet igen på for højere skat på formuer. Hver gang bliver det solgt som “retfærdighed”. I praksis er det mest af alt populisme.

Formueskatten bygger på en ret skæv logik: At det er forkert at spare op og investere. Hvis to mennesker tjener det samme, men den ene bruger det hele, mens den anden bygger en opsparing og en formue, så skal den sidste straffes med ekstra skat. Det er ikke retfærdighed. Det er en straf for ansvarlighed.

Som Ole Birk Olesen har peget på: Vi har faktisk brug for formuer i et samfund. Formuer er ikke bare penge på en konto. Det er kapital, der bliver til investeringer i virksomheder, arbejdspladser og innovation. Når nogen opbygger kapital, er det ofte netop den kapital, der finansierer nye idéer og nye job. En formueskat sender det stik modsatte signal: Lad være med at opbygge noget. Lad være med at investere. Brug pengene nu – ellers kommer staten og tager sin bid.

Det er ikke bare principielt forkert. Det er også økonomisk dumt. Erfaringerne viser, at provenuet fra formueskatter ofte er begrænset – og nogle gange direkte negativt, fordi adfærden ændrer sig. I Norge har debatten de senere år netop handlet om, at velhavende iværksættere og investorer flytter ud for at undgå skatten. Resultatet er færre investeringer, færre arbejdspladser og lavere fremtidig vækst. Kagen bliver mindre.

Alligevel presses idéen frem igen. Ikke fordi argumenterne er blevet bedre, men fordi det umiddelbart lyder “rimeligt” at beskatte de rigeste mere. Men politik bør ikke være en konkurrence i at finde den næste populære straffeskat. Som Alex Vanopslagh har sagt: Liberal Alliance laver ikke meningsmålingspolitik. Hvis en idé er skadelig for Danmark, er det vores pligt at sige det højt – også når det ikke er det letteste.

Formueskatten er i praksis en misundelsesskat. Den spiller på forestillingen om, at hvis vi bare tager lidt mere fra dem, der har mest, så bliver alle andre rigere. Men sådan fungerer økonomi ikke. Velstand skabes af investeringer, risikovillighed og mennesker, der bygger virksomheder op over tid. Når staten begynder at straffe netop den adfærd, underminerer vi fundamentet for fremtidens velstand.

Danmark har ikke brug for flere skatter på dem, der skaber værdi. Danmark har brug for flere investeringer, flere virksomheder og flere mennesker, der tør tage chancer. Derfor bør vi afvise formueskatten klart og kontant.

Der mangler ikke penge. Der mangler fornuft.

admin

admin

Previous Post Atomkraft: Danmark har ikke råd til teknologisk berøringsangst
Next Post Det absurde teater i Vurderingsstyrelsen

Related Posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *